De røde kåber blev luftet, spøgelset Chr. 4. kom frem fra gemmerne og replikkerne støvet af til medlemsoptagelse i Koldinghus Ordnen, efter en længere sommerpause. Eventen blev efterfulgt af optagelse af et nyt medlem i Ordensmagten, som er Koldinghus Ordnens bestyrelse. Monica Kristine Jensen var valgt og blev budt velkommen som substitut, med titel af Ordensforvalterinde. Eftermiddagen sluttede sædvanen tro med at skylle halsen i liflige dråber og i hyggeligt selskab.