På det gamle Kongeslot blev endnu en flok modige sjæle optaget i Ordenen

Og som traditionen næsten foreskriver, gik det ikke helt som planlagt. Eventen bød på både kongelige spøgelser og logistiske udfordringer. Overordensvogter Nikolai havde placeret sig i den forkerte ende af Ruinsalen

og måtte derfor flytte både sig selv og den hermelin smykkede nålepiedestal.

Chr. 4 spøgelset, alias Overtørstinspirator Rolf, havde til gengæld glemt både strømper, sko og tilsyneladende lidt af hukommelsen. Han måtte bede om et stikord – og fik et ganske klart svar fra Ordensstormesteren:

”Ud!”

Således blev endnu en højtidelig medlemsoptagelse gennemført med værdighed, tradition – og den rette mængde kongeligt kaos.