Traditionerne blev fastholdt og de feststemte deltagere fik en anderledes og fornøjelig oplevelse, i de historiske rammer i Riddersalen på Koldinghus. Arrangementet bød på en velkomst Gajol i Slotsporten, en meget lækker julefrokost fra Madkælderen, Viggo Schantz fortalte sit eget juleeventyr om borgmesterdatteren med den uheldige egenskab, og i to omgange stemningsfuld og fornøjelig musikalsk underholdning af trioen Herreværelset.