Fødselsdag fejret med optagelse af 71 livsvarige medlemmer

Birger Adsbøl fejrede sin 70 års fødselsdag på Koldinghus. Det festlige arrangement blev indledt med velkomstdrink i Slotsgården og fulgt op af en humoristisk og fornøjelig optagelse af alle voksne fødselsdagsgæster. De blev som de første optaget som livsvarige medlemmer af Koldinghus Ordnen, hvilket betyder at der er betalt kontingent for resten af livet. Muligheden for et livsvarigt medlemskab blev besluttet i forbindelse med denne optagelse og livskontingent er fastsat til kr. 555 pr. medlem. Efterfølgende fortsatte fødselsdagen med en lækker frokost fra Madkælderen i Udstillingssalen.