Spøgelset der ikke kom

Kl. 15.15 blev både de kommende og deltagende medlemmer, med trompetfanfare, budt velkommen til optagelse i Koldinghus Ordnen. De 24 kandidater, var et bredt udsnit af Danmark med repræsentanter fra Almind, Bjert, Egtved, Fredericia, Kolding, København, Middelfart, Odense, Ribe, Svendborg, Vamdrup og Vejle.

Denne medlemsoptagelse var nr. 79, siden stiftelsen af Koldinghus Ordnen i 2010. For første gang dukkede spøgelset af Chr. 4. ikke op under optagelsen, men det gjorde til gengæld Filialdirektør Morten Skov fra Fynske Bank og det med en check på kr. 50.000 fra Fonden for Fynske Bank. Pengene skal bruges til nye sommeruniformer, så Ordensmagten i Koldinghus Ordnen ikke skal svede i forårs- og sommermånederne. Donationen blev modtaget med klapsalver i Kirkesalen.