- koldinghusordnen.dk
Koldinghus Ordnen
Koldinghus Ordnen er humoristisk, folkelig forening af gode ambassadører for Kolding og Danmarks eneste folkelige Orden.
Alle der er fyldt 17 år kan blive medlem. Kontingentet på kr. 87 årligt betyder, at så har alle også råd til at være medlem.Optagelsesgebyr inkl. første kontingent kr. 197. Man kan også vælge at overføre kr. 555 for optagelse og et kontingentfrit livsmedlemskab.
Med kongeslottet Koldinghus – Koldings mest kendte seværdighed som base, vil Koldinghus Ordnen fremme kendskabet til og skabe goodwill for både Koldinghus, Kongernes Samling og Kolding.
Koldinghus Ordnen er ikke en konkurrent til andre klubber og foreninger, den er et supplement. Som medlem har man ingen pligter og man skal ikke deltage i møder. Men, man har ret til at deltage i Koldinghus Ordnens arrangementer.
For at blive medlem skal man gennem en seværdig og fornøjelig optagelsesceremoni, der er præget af selvironi og humor. Her siger man ja til, at man på helt egne præmisser vil være en god ambassadør for Koldinghus og Kolding. Optagelsen varer ca. 1 1/2 time og kan sammenlignes med en tur i teatret, her er man blot selv aktivt medvirkende i løjerne.
Ønsker du optagelse så klik på fanen ”Bliv medlem/Medlemsoptagelse” og udfyld skemaet
Medlemsoptagelse
Fredag den 22. november 2024 kl. 15.15 (åben for tilmelding)
(Optagelsen er på dansk)
Fredag den 20. december 2024 kl. 15.00 (åben for tilmelding)
(Optagelsen er på dansk)
Fredag den 14. marts 2025 kl. 15.15 (åben for tilmelding)
(Optagelsen er på dansk)
For grupper på mere end 10 kandidater,
kan tidspunkt for optagelse aftales.